KALD MIG BARE KANINO-BIRGIT

KALD MIG BARE KANINO-BIRGIT

Holder du af Endelave og vil holde dig orienteret, om hvad der sker på øen, kommer du ikke uden om Facebook-profilen ”Kaninen Katrine fra Endelave”. Altid velorienteret og opdateret med nyheder og fantastiske billeder. Når Katrine kalder mig for Kanino-Birgit, så tager jeg det derfor som et hæderstegn.

Leg og lethed Kundekontakten

Jeg har delt dele af historien her tidligere, men jeg møder hele tiden nye mennesker, der gerne vil høre om Kaninoen. Og jeg vil gerne fortælle, hvorfor vandrere der gerne vil gå Kaninoen på en organiseret tur, bør vælge mig som guide.

Kaninoen er en vandretur Endelave Rundt. ”Vi har jo altid gået øen rundt,” siger nogle lokale med rette, ”vi kaldte den bare ikke noget.” Men med Kaninoen har turen fået et letforståeligt navn, der indfanger, hvad Endelave har at tilbyde: Ro, varieret natur og en god, lang vandretur med mulighed for at se vilde kaniner.

Da jeg begyndte at gå øen rundt var det med start ved vores sommerhus på Hjertegræsvej 17, der ligger ud til vandet. Et samspil af tilfældigheder og held betød, at vi i maj 2016 kunne sætte vores underskrifter på købsaftalen til det sommerhus, som vi så første gang halvandet år tidligere. Vi elsker det stadig og er så heldige, at vores tre sønner også synes, der er skønt. Lynger er dyreliv, troldeskov, brombær og hulsten. Vi ser mod vandet gennem en port af krogede egetræer.

Vandreture mod stress

I foråret 2017 udviklede mine gåture sig til at blive lange vandringer, efter jeg forlod mit daværende job med en stresssygemelding. Vandreturene på Endelave blev en væsentlig del af at komme mig og blive hel igen. Roen og den smukke natur var en lise for mig, og jeg tilbragte mange timer i vandrestøvler langs kysten. Følelsen af vind i ansigtet og sten og sand under fødderne kunne rense hovedet som intet andet.

I maj 2018 skrev gruppen bag Aktiv Ø ud til alle husstande på Endelave og opfordrede til at komme med nye idéer til aktiviteter i sommeren 2018. Jeg havde lyst til at bidrage med mine gode erfaringer med at gå. Derfor skrev jeg til Sonja Elgaard, at jeg ville foreslå to gåture: Endelave Rundt og Øvre Rundt. Sonja sagde ja tak til gåturene og fra Aktiv Ø forslog de, at Øen Rundt blev kaldt Kaninoen i stedet. Jeg var vild med navnet og associationerne, det gav.

4 spørgsmål du SKAL stille dig selv for at tiltrække dine ønskekunder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag miniguiden med det samme. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Fremragende - du er nu klar til at modtage gyldne råd!