HEJ MED DIG. SAVNER DU OGSÅ EN BUMP-FRI KØREPLAN FOR DIT FORRETNINGSEVENTYR?

 

Mit navn er Søren.

Jeg hjælper dig med at skille dig ud i markedet.

 

Det gør jeg ved at rulle en rød løber ud i din forretning, så dine kernebudskaber peger i den samme retning – og du kan følge en klar køreplan.

 

Sammen gør vi dig kendt for noget specielt – noget personligt og unikt der suger dine ønskekunder til og giver dig frihed til at prioritere det, du ønsker mere af.

din historie

Du tilhører en speciel race

En mega modig race, der er gjort af et stof, som kun er de færreste forundt. Du har trodset 8-16 tilværelsen og givet “skal du ikke snart have et fast arbejde” kommentarerne en på sinkadusen. Du er selvstæding – du er f***ing sej.

 Alligevel lurer tvivlen lige rundt om hjørnet – dur jeg nu også til det? Faktisk er det ikke svært at blive selvstændig. Næ, det svære består i at gøre det så hurtigt, at du ikke ender med tomme lommer, uforløste drømme og må sige ja til endnu et umotiverende lønmodtagerjob.

Men hvordan overhaler du så lønmodtagertrangen? Du laver en klokkeklar køreplan for, hvad du skal løbe efter, og hvad du ikke skal spilde tiden på. Sådan en køreplan har jeg selv brugt i min forretning. Jeg kalder køreplanen “Den Røde Løber“. Den skrinlægger kort fortalt din seje fortælling, dit unikke tilbud, din ønskekunde og hvor og hvordan du kommunikerer med denne. 

Min Vision

At gøre drømme til en god forretning

De fleste af os har drømme. Men kun de færreste tør følge dem og dermed skabe et liv, hvor de selv bestemmer. Jeg tror på, at drømme kan blive til virkelighed – hvis bare de bliver behandlet med strategisk snilde. Og det er min vision – at gøre folks drømme til en forretning, de kan leve godt af. 

Mine værdier #1

Lethed og Leg

Leg er livets eliksir. Som et af byens børn sagde, da jeg og mine børn ventede på skolebussen. “Søren, du er ikke sådan en rigtig far” … du gør altid skøre ting, og er ikke kedelig som forældre normalt er”.

Leg og humor skaber skaber en lethed i tingene, så folk slapper af og får modet til at skabe endnu bedre ideer.

Mine værdier #2

Menneskelighed og Mod

Ethvert menneske har et hjerte, men ikke alle lytter til det, når det kommer til deres professionelle virke.

Menneskelighed betyder for mig, at man står ved sine værdier i alt, hvad man foretager sig og har modet til at forsvare, forstå og hjælpe mennesker, der har brug for det. 

 

Mine værdier #3

Personlighed og Passion

Vores personlighed er det, der gør os unikke som individer. Vi skal turde vise vores personlighed og på den måde skabe et særkende, som andre kan blive inspireret af. 

Passion handler om følelser. At man giver sig 110 procent i situationen, bliver helt høj og glemmer alt omkring sig. Man er i flow. 

Min Mission

At fremelske den kerneide, der flytter folk mod et bedre liv. 

Det tænder min indre ild, når nogen tør sige deres ideer højt. Og så snart det sker, bimler og bamler det i mit hoved: “Hvordan kan jeg bruge min krøllede hjerne, journalistiske vinkling og kendskab til kommunikation til hjælpe hende/ham med at gøre det til en levevej?”.  

familierollen

Tulletid med familien

Jeg er opdraget til at anskue verden på følgende måde: Tag en uddannelse, få et fast job og skab så dit liv omkring det!

Nu har jeg været så usandsynlig heldig at få tre basser – to piger og en dreng – og en fantastisk, skør og smuk kone. Og så ændrer tingene sig …

Indrømmet. Som menig ansat har jeg brugt alt for mange timer på at arbejde for en andres ideer – og det er gået ud over tiden med min familie.

I dag har jeg vendt puslespillet på hovedet. Nu prioriterer jeg først og fremmest min familie og det, der giver mig god energi. Og så designer jeg mit arbejde, så det passer ind i det liv.

Mit mål er at arbejde 30 timer i ugen, så der er masser af rum til at være skør med børnene og drikke cafe latte med konen. Men for at det kan lykkes, skal jeg skære alt det overflødige fra og udelukkende bruge tid på det, der giver værdi for folk.

min historie

En evig tro på at ændre tingene til det bedre

Når jeg tænker tilbage, har det altid været ekstremt vigtigt for mig at lave noget unikt og gøre ting lidt anderledes, så folk får en endnu større oplevelse. Tag fx den gang, hvor jeg fik en flok generte konsulenterne til at kramme deres klienter, eller den gang, jeg lod lærere og elever dyste side om side i en ganske anderledes 7-kamp – alt sammen for at skabe bedre relationer.

Det står helt klart, at de betaler sig at gøre sig umage og vende tingene på hovedet. Det er en sjov og fandens effektiv måde at nå ind til kernen af det, du ønsker for din forretning. Men det kræver, at du slår “plejer” ihjel, tynder ud i den alenlange todoliste og afsætter tiden til at tænke.

Er du villig til det? Hvis ja, vil jeg elske at hjælpe dig ind til kernen, så det bliver fuldstændig klart for dine kunder, hvorfor de skal komme igen og anbefale dig til andre.

 

 

HJÆLP TIL DEM DER VIL HJÆLPES …

Jeg tilbyder “Uniqueness for Trust”

Men kun til seje selvstændige og vovemodige virksomheder!

For at skabe et godt match mellem os, har jeg lavet en gentleman agreement, som jeg kalder “Uniqueness for Trust”.

Kort fortalt betyder “Uniqueness for Trust”, at du får:

  • mig med hud og hår og sammenlagt 14 års strategisk arbejde med kommunikation og markedsføring.
  • min analytiske evne til at se sammenhænge og skabe en rød løber gennem din forretning.
  • min evne til at finde skæve, skøre, interessante, hjerteskærende eller anderledes historier fra din verden.
  • min succesmodel “Den Røde Løber“, som skære ind til benet og giver dig en plan i hånden.

Modsat forventer jeg, at du:

  • tror på, at det vil styrke din forretning at skille sig ud.
  • er frisk på at følge min succesmodel “Den Røde Løber” – en 4-trins-raket – der gør dig unik, så du sælger mere.
  • er indstillet på at gøre ting anderledes og med langt mere præcision.
  • er klar på at lære nye ting og give den “en over nakken”.

Jeg glæder mig utroligt meget til at dykke ned i din verden og finde “det guld”, der får dig til at skinne i markedet – til konkurrenternes fortrydelse og kundernes glæde.

Giv den fuld pedal – i gang med at skille dig du med det, der er unikt for din virksomhed.

 

Jeg skærer ind til kernen, giver dig en klar køreplan – og et innovativt skub i ryggen.

12 + 11 =

4 spørgsmål du SKAL stille dig selv for at tiltrække dine ønskekunder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag miniguiden med det samme. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Fremragende - du er nu klar til at modtage gyldne råd!